Bedste fiskestang til prisen

Vil du gerne i gang med at fiske og skal du ud og investere i en fiskestang, men ikke helt ved hvilken model der er den bedste til prisen? Så bør du læse denne lille guide, hvor jeg har fundet de fiskestænger som jeg personligt synes er gode til prisen. Jeg har fisket i 25 år, så i denne test har jeg kunne drage nytte af mine personlige erfaringer med fiskeri og fiskestænger.

Jeg har valgt at dele stængerne op efter typerne: spinnestang (kastestang), havstang og fluestang.

De 3 bedste fiskestænger til prisen

Jeg har valgt 3 stænger, som jeg synes er gode at fiske med og som er i en prisklasse hvor man ikke behøver at sulte resten af måneden. De 3 bedste fiskestænger til prisen er:

  • Ron Thompson Steelhead Iconic 9′ 7-28g – Bedste spinnestang
  • Penn Squadron II Boat 7′ 20-30lb (Bedste havstang)
  • Greys GR20 9,6′ #7 (Bedste fluestang)

Ron Thompson Steelhead Iconic (Spinnestang)

Ron Thompson Steelhead Iconic 9' 7-28g

Ron Thompson har altid været kendt for deres kvalitet og gode kasteegenskaber. Og priserne plejer at være gode. Derfor var det også naturligt at valgte faldt på netop det mærke. Problemet ligger i at de har lavet så utrolig mange gode modeller, så det er svært at vælge. Man da denne hjemmeside fokusere på de produkter, som er de bedste til prisen, faldt valget på Ron Thompson Steelhead Iconic, som fåes i flere størrelser, alt efter hvad man skal bruge den til.

Personligt fisker jeg de fleste steder, så jeg vil gerne have en god all-round stang, som både kan benyttes til kystfiskeri efter ørred, fladfisk og hornfisk. Men den skal også kunne bruges is søer og i en åen, efter aborre og gedder. Derfor går jeg altid efter en 9 fods stang, når jeg skal have nye stænger. Og det er også det jeg vil anbefale her: en 9 fods stang med en kastevægt på 7-28 g.

Er man udelukkende til kystfiskeri, ville mit valg falde på en 10 fods stang med kastevægt på 40 g. Er man modsat kun til at fiske i åen, kan man sagtens gå ned i en 7-8 fods stang. Men får man en stor gedde på krogen, så kan man få kamp til stregen. Men det er nu også sjovt.

Ron Thompson Steelhead Iconic er en fiskestang med en fornuftig ryg, som kan klare de hårde kast og kan fighte de store fisk, uden man skal være bekymret for om den giver op og knækker. Og prisen er i den helt lave ende, og ligger på omkring et par hundrede kroner, alt efter hvilken størrelse du vælger.

Penn Squadron II Boat (Havstang)

Penn Squadron II Boat

Penn lever hovedsageligt af at lave virkeligt kraftigt fiskegrej til fiskeri efter bl.a tun og sværdfisk. Men de laver også fiskegrej til det lidt mere normale fiskeri, som kan benyttes herhjemme. Men uanset hvilen type du går efter, så er Penn lig med høj kvalitet.

Skal du bruge en ny havstang, er det vigtigt at gøre op med sig selv hvor man skal fiske. Havstænger fåes nemlig med forskellige testkurver (klasser): 20, 30 og 50lb.

Skal du primært bruge stangen til at pilke torsk på Øresund, Storebælt e.lign., så ville jeg vælge en 20 eller 30lb stang. Skal du på de gule rev, så skal du som minimum vælge en 30lb stang. Og skal du til Norge efter de helt store torsk, så skal vi altså op i en 50lb havstang, som kan klare de helt store trofæfisk.

Jeg har valgt en Penn Squadron II Boat fiskestang, som er en 2-delt stang, hvor der ikke er sparet på noget i denne serie. Klingen er fremstillet i carbon med EVA håndtag og kraftige LTS løberinge og der er virkelig value for money. Det er en af de bedste havstænger til prisen, og er et rigtig godt valg hvis du skal dyrke havfiskeri herhjemme.

Greys GR20 (Fluestang)

Greys GR70 9' #5

Jeg kan lige så godt være ærlig – jeg er ikke fluefisker. Så jeg har absolut ingen erfaring med hvilke stænger som er gode, så her har jeg måtte lave noget research, i stedet at bruge mine egne erfaringer. Og jeg må indrømme at jeg blev noget overrasket over priserne på fluestænger – de er sku dyre. Men jeg har fundet en stang fra Greys, som har fået gode anmeldelser, og som ikke koster en bondegård. Valget faldt på Greys GR20.

Greys GR20 er en god all-round stang, som er til at betale. Den kan bruges både til kyst, sø og å, og er derfor en god stang hvis man fisker lidt over det hele.

Stangen er bygget af Intermediate Carbon Modulus klinge, hvilket gør at stangen har en yderst høj holdbarhed og er meget let. GR20 har kork håndtag af AAA kork, som giver et perfekt grib. Hjulsædet er anodiseret aluminium som er saltvands resistent. 

Værd at vide om fiskestænger

Fiskestangens længde

Længden er meget vigtig når du skal købe en fiskestang, da man både kan få købt en for kort og en for lang fiskestang. Det afhænger af hvor du skal fiske.

Skal du fiske i åen efter aborre, skaller og måske en gedde, så ville jeg gå efter en 7-8 fods stang. Køber man en stang der er længere, kan den være svær at håndtere, da det ikke altid der er lige så meget plads ved en å. Der kan være træer og buske, som genere dit udkast – så her er en lidt kortere stang det bedste valg.

Skal du fiske fra kysten efter f.eks ørred eller fladfisk, så ville jeg gå efter en 9-10 fods stang. På kysten er der som regel plads nok, og med en længere stang kan du også lave et længere udkast.

Skal du fiske fra båd, uanset om det er på en stor sø eller et kystnært område, ville jeg igen gå efter en 7-8 fods stang, men med en lidt større kastevægt.

Kastevægt

Kastevægt er også en vigtig parametre på stangen. Kastevægten er den vægt som stangen kaster bedst med. Tager du en stang med en lille kastevægt på 7-15 g., og kaster med en stor pirk eller anden tung agn, så er der stor chance for at fiskestangen knækker. Og vælger du en for høj kastevægt, så bliver stangen for stiv, så du ikke kan kaste med de små spinnere eller blink. Så det gælder om at vælge den rigtige kastevægt.

Ved åer og små søer, hvor man typisk fisker med spinnere og små blink, ville jeg vælge en stang med en kastevægt på 5-20 g. eller 7-28 g.

Ved større søer eller kysten, benytter jeg altid 7-28 g. eller måske 10-40 g. hvis jeg skal kaste med store agn.

2-, 3- eller 4-delt fiskestang

En fiskestang er altid delt i minimum 2 dele, men nogen stænger kan man også få som 3- eller 4-delt. Nogen selvudnævnte eksperter mener at fordi en 2-delt stang som regel altid er samlet i midten, hvor belastningen er størst, så knækker den nemmere end en 3-delt fiskestang, hvis den bliver overbelastet. Det er dog aldrig noget jeg har oplevet i mine 25 år som lystfisker. Tværtimod har jeg oplevet at en 3-delt er knækket for mig. Så min hypotese er at flere led, jo flere svage punkter er der. Men der er ingen som siger at jeg har ret. Det er bare sjovt at alle fiskestænger til de helt store fisk, kun kan købes som 2-delte ;)

Personligt vælger jeg altid 2-delte stænger. De eneste stænger jeg har som er 3- og 4-delte, er mine rejsestænger. De 4-delte fylder jo det halve af en 2-delt, og er nemmere at have med sig, når man er på ferie.

De bedste mærke indenfor fiskestænger

Der findes mange producenter af fiskestænger – både budget og high-end mærker. Og begge dele laver både gode og dårlige fiskestænger. Men der er de kendte mærker, hvor man i de fleste tilfælde ikke går helt galt i byen, og der er mærker som:

  • Abu Garcia
  • Berkley
  • Daiwa
  • Fox
  • Penn
  • Ron Thompson
  • Savage Gear
  • Shimano
  • Westin

Fiskestænger fra en af ovenstående mærker, ville jeg aldrig være bange for at købe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button