Bedste Trafikalarm
Oversigt over indhold
ToggleMange mennesker forbinder en trafikalarm med fartfælder og fotovogne. Og det var oprindeligt også årsagen til at de blev udviklet – som sladrehanke mod politiets hastighedskontroller. Men med tiden er trafikalarmerne blevet udviklet så de ikke kun fungere som sladrehanke – de kan hjælpe dig i trafikken. Jo en trafikalarm fortæller dig stadig når du nærmer dig en fotovogn eller en fastmonteret stærekasse, men den hjælper dig og på andre måder. Bl.a med at advare om ulykker, biler i nødsporet, eller andre situationer hvor du skal være ekstra opmærksom.
I denne artikel vil vi gennemgå de 3 forskellige løsninger der pt. er på det danske marked. Vi vil gennemgå fordele og ulemper, samt komme med vores bud på den bedste trafikalarm.
3 trafikalarmer i Danmark
Saphe Drive Pro trafikalarm
Saphe er en Dansk-udviklet trafikalarm, som er blevet en af de mest populære på markedet.
Designet af Saphe Drive Pro er brugervenligt og diskret, så det kan nemt monteres på bilens instrumentbræt eller forrude uden at forstyrre førerens udsyn. Enheden advarer bilisten med både lydsignaler og visuelle indikationer, så du hurtigt kan blive opmærksom på fotovogne, ulykker eller andre potentielle farer, uden at skulle fjerne blikket fra vejen.
Enheden har også et lille indbygget display, som bl.a viser din hastighed og hvad hastighedsgrænsen, og den kan nemt sættes op til at give en advarsel hvis du kører for stærkt.
Som noget ekstra, har Saphe Drive Pro også integration med både Apple CarPlay og Android Auto, hvilket tillader visning af informationer direkte på bilens skærm.
Et lille minus ved denne trafikalarm, er at den kræver et Saphe Premium abonnement, som koster 29 kr. om måneden, eller 300 kr. om året.
Ooono trafikalarm
Ooono er sjovt nok også en Dansk-udviklet trafikalarm. Enheden kan, lige som sine konkurrenter, give en advarsel cirka 30 sekunder før en fartkontrol, så du har tid til at justere din fart. Den kan også give advarsel ved ulykker eller havarerede biler på vejen.
Der hvor Ooono adskiller sig fra f.eks Saphe, er på designet. Ooono er lidt mere diskret, består faktisk kun af en knap.
Ooono har ingen avancerede features, som visning af hastighedsgrænser og advarsel ved overskridelse af disse. Til gengæld er den gratis at bruge, når man først har købt enheden.
Drive One trafikalarm
Den tredje og sidste trafikalarm jeg vil skrive lidt om, er Drive One. Drive One minder utroligt meget om Ooono. Den har samme funktioner, men er visuelt lidt mindre diskret, med bl.a at lysdiode i midten.
Drive One er desuden designet i samarbejde med den prisvindende danske designer John Sebastian, som også har designet Audis P-skiver, Fladskærme i Sony Bravia X9 Serie, Biomega Ladcykel, køkkenudstyr fra Royal Copenhagen, samt mange andre produkter.
Hvilken trafikalarm er bedst?
Når det kommer til at vælge mellem trafikalarmer som Saphe, Ooono og Drive One, synes Saphe generelt at være den mest anbefalede blandt forskellige kilder.
Saphe: Denne enhed tilbyder avancerede funktioner og har fået ros for sin pålidelighed og brugervenlighed. Saphe har også en tilhørende app, der giver brugeren mulighed for at se og rapportere fartkontroller, hvilket øger dens funktionalitet. Med modeller som Saphe Drive Mini og Saphe One+ tilbyder de både en kompakt og en mere avanceret model med skærm, der viser fart og afstand til advarsler.
Ooono: Ooono er kendt for sin simplicitet og brugervenlighed uden brug af en kompliceret app. Den er effektiv til at levere nøjagtige advarsler om fartkontrol, ulykker og andre trafikforhold. Dens brugerflade er enkel, og enheden kan nemt installeres og bruges med minimal opsætning.
Drive One: Drive One adskiller sig ved at være abonnementsfri og delevenlig, hvilket kan være en økonomisk fordel. Den tilbyder realtidsdata fra et stort netværk af brugere og giver advarsler om en bred vifte af trafikforhold som fartkontroller, uheld, og vejarbejde. Drive One’s brugervenlighed og funktioner som muligheden for at se advarsler foran og bag dig i trafikken, gør den til en stærk konkurrent på markedet.
Generelt set, hvis du prioriterer en pålidelig og detaljeret app-baseret oplevelse med flere funktioner, kan Saphe være det bedste valg. Hvis du foretrækker en mere enkel og direkte tilgang uden behov for abonnementer, kunne Ooono eller Drive One være passende alternativer. Flere uvildige test, hvor man har kørt med begge trafikalarmer monteret, viser at der stort set ingen forskel er.
Men personligt er jeg stor fan af Saphe – også selvom det koster et lille beløb hvert år. MEN jeg har heller ikke prøvet de to andre. Jeg har kørt med forskellige Saphe trafikalarmer siden de kom frem, og jeg har kun ÉN gang fået en fartbøde – og det var en tidlig morgen, hvor jeg var den første billist efter at fartfælden var sat op. Der havde derfor ikke været andre brugere til at rapportere den.
Hvordan virker en trafikalarm som Saphe og Ooono?
Trafikalarmer fra Saphe og Ooono fungere vha. bruger-indberetninger. Som bruger er man nemlig del af et stort netværk på millioner af brugere, som kører rundt i trafikken. Når de møder en fotovogn eller ulykke, trykker de blot på knappen på din trafikalarm, som sender det ud til alle andre brugere, som derefter får en alarm hvis de nærmer sig stedet. På den måde kan de nå at tilpasse hastigheden.
Når andre biler, som har en trafikalarm, kommer til stedet, så trykker de også på knappen. På den måde bekræfter de at fartkontrollen stadig er der. Hvis der på en vej med meget trafik, pludselig ikke er nogen som anmelder fartkontrollen, så går trafikalarmen automatisk udfra at der ikke længere er nogen aktive fotovogne eller ulykker, og stopper derefter med at advarer brugere på den lokation. Derfor kan man heller ikke stole blindt på disse sladrehanke. Man bør derfor overholde hastighedsgrænserne, da det alt andet lige er trafiksikkerheden der er vigtigst.
Er trafikalarmer lovlige?
I Danmark er det fuldt lovligt at have en trafikalarm i sin bil, når bare den ikke genere dig eller den øvrige trafik, eller at du benytter den tilhørende app, når du kører bil.
I andre lande er det dog ikke helt lovligt. I følgende lande er det IKKE lovligt at benytte udstyr som advarer om fartkontroller:
- Schweiz (Strengt forbudt og store bøder)
- Frankrig
- Tyskland
- Tyrkiet
- Makedonien
- Cypern