Bedste 5G Router til prisen

Så er 5G snart udrullet i hele Danmark. Det er 5. generation indenfor mobilt bredbånd. Dette betyder langt højere hastigheder end vi kender det fra 3G og 4G. Faktisk kan man med 5G opleve hastigheder over 300 Mbit, hvor det “kun” var omkring 70 Mbit med 4G.

Når man kommer op i så høje hastigheder, som svare til en fornuftig fibernet-forbindelse, så kan det være værd at overveje om man skulle købe en 5G router. Med en 5G router er du mere fleksibel og kan tage dit internet med på stranden, båden, sommerhuset eller hvor du nu slapper af. Og så er det ofte billigere en et 5G-abonnement end en fibernet-forbindelse. Og da det ikke er alle områder der har indlagt fibernet, kunne en 5G router være et godt alternativ.

De 5 bedste 5G routere

Redaktionen har ikke haft mulighed for at teste alle 5G routere, så vi har i stedet gennemgået et hav af tests, anmeldelser og specifikationer fra de forskellige producenter, og fundet de bedste 5G routere på markedet. 

Ud fra denne research har vi udvalgt følgende modeller:

  1. Huawei 5G CPE Pro2
  2. D-Link DWR-978
  3. Zte MC801A
  4. Zyxel NR5101
  5. Mikrotik Chateau 5G

1. Huawei 5G CPE Pro2

Huawei 5G CPE Pro2

Huawei 5G CPE Pro2 er toppen af poppen, når vi snakker 5G routers til private. 

Her får du en router, som mest af alt minder om en lille og elegant højtaler. Den er kun 18 cm. høj, og har faktisk et udseende som gør at man ikke behøver at gemme den helt af vejen. Jeg ved godt det er en smagssag, men jeg synes faktisk den er pænt designet, uden nogen synlige antenner.

Huawei 5G routeren er bedst egnet til at stå stationært hjemme i boligen, eller til at tage med i sommerhuset. Der er ikke indbygget batteri, og kræver derfor almindelig 230V. Den kan derfor ikke tages med på farten.

Hastighedsmæssigt får du en router som nemt kan udnytte de hastigheder som 5G-nettet tilbyder. Og du vil derfor opnå samme hastigheder som på en fornuftig fiberforbindelse på 2-300 Mbit.

2. D-Link DWR-978

D-Link DWR-978

D-Link DWR-978 er en helt almindelig router, som dem man bruger til en almindelig bredbåndsforbindelse. Den eneste forskel, er at der også er plads til et simkort, så routeren virker på 4G og 5G. Super smart.

Desværre går det jo så også udover udseendet. Med sine forholdsvise store og klodsede udseende, og 2 store antenner, er det ikke den pæneste model at have stående fremme.

Routeren er, ligesom Huawei CPE Pro2, hovedsageligt egnet til hjemmet, da den ikke har mulighed for batteri og derfor er afhængig af en 230V stikkontakt.

D-Link DWR-978 er heller ikke lige så hurtig som modellen fra Huawei, men stadig hurtig nok til udnytte 5G fuldt ud.

3. Zte MC801A

Zte MC801A

ZTE MC801 minder lidt om 5G Routeren fra Huawei, bare en anelse større. Men den har lidt samme form, og ingen eksterne antenne som stikker ud, men der er udtag så man kan koble 2 stk. på. Den minder faktisk temmelig meget om en duftfrisk eller luftrenser. Og det er positivt ment, for det er en router som man sagtens kan have stående fremme derhjemme.

Som de andre 5G routere i denne artikel, er der ingen problemer med at udnytte 5Gs hastighed. Det kræver selvfølgelig at der er godt mobil-signal, men det gælder jo alle former for mobilt bredbånd.

Heller ikke denne model har indbygget batteri, og man er derfor afhængig af at der er en stikkontakt i nærheden. Men den egner sig fint til hjemmet eller sommerhuset.

4. Zyxel NR5101

Zyxel NR5101

Zyxel NR5101 5G routeren minder meget om både Huawei og ZTE routerne i form og størrelse. Dog har modellen fra Zyxel en sort top og bund, som jeg synes ødelægger udseendet lidt. Men ikke mere end man stadig kan have den stående frit fremme derhjemme.

Zyxel 5G routeren har ingen eksterne antenner når man køber den, men der er udtag så det er muligt at købe og tilslutte to stk. antenner, hvis man har problemer med signalet.

Med fuldt 5G-signal vil du aldrig opleve problemer med at udnytte den hurtige forbindelse, som 5G er kendt for.

Et stort minus, er at denne router også er afhængig af at være i nærheden af en stikkontakt. Der er nemlig ikke indbygget batteri, hvilket desværre går igen på alle modellerne jeg anbefaler. Der er simpelthen ikke lavet en god nok 5G-router, som man kender det fra “gamle” dage, men en USB-dongle man satte i computeren. Men det kommer forhåbentligt en dag.

5. Mikrotik Chateau 5G

Mikrotik Chateau 5G

Mikrotik Chateau 5G er den sidste router jeg vil fremhæve i denne lille guide til valg af 5G router.

Mikrotik Chateau har et lidt kedeligt design, med 2 store antenne som stikker ud. Men de “grimme” antenner er også en fordel, fordi routeren er kendt for at være super-stabil og har en god rækkevide for Wifi, så du også er dækket ude i haven.

Desværre er routeren ikke lige så hurtig som de andre jeg har valgt. Ikke at den er langsom overhovedet, men du udnytter ikke 5G fuldt ud. Men hvis man ikke holder LAN-party, men huset fulde af teenagers som sidder og spiller over internettet, så vil du ikke opdage at den er lidt langsommere end de andre routere.

5G Routeren er designet til hjemmet eller sommerhuset, hvilket betyder at den er afhængig af en stikkontakt.

Det skal du overveje, før du køber en 5G router

Hvis du skal finde den bedste 5G router, så er der nogle forskellige ting, som du bør have i baghovedet, når du shopper.

Størrelsen:

Skal 5G routeren stå fast derhjemme, så er størrelsen ikke så vigtig. Men er det meningen at du skal have den med på ferie eller andre steder, så er det mest praktisk med en lille model, da den er nemmere at have med i bagagen.

Mærke/producent:

Der findes utrolig mange forskellige mærker på markedet. Mange af dem er noget billigt skrammel. Så jeg vil klart anbefale at du vælge en 5G router fra kendte mærker, da de som regel har erfaringen som skal til at lave kvalitet.

Rækkevide:

Skal du bruge din 5G router som hotspot, hvor flere enheder kan koble sig på via Wifi, så er det vigtigt at vælge en model som har en rækkevide der passer til din bolig.

Hastighed:

Der kan være stor forskel på hvor høje hastigheder de forskellige modeller kan klare. Så det er vigtigt at vælge en model, som kan udnytte 5G´s højre hastigheder. Gør man ikke dette, kan man lige så godt nøjes med en router til 4G.

Batterilevetid:

Nogle 5G routere kræver en stikkontakt, men man kan også få modeller med indbygget batteri. Det er især praktisk hvis man skal bruge routeren på farten. Vælger man en model med batteri, skal man gå efter en model med så høj batterikapacitet som muligt, så man kan klare sig minimum dagen igennem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button